De seneste uger har vores team – Luplau & Poulsen Arkitekter, Tækker og Kumulus Agency – arbejdet intenst med at forme vores bud på totalrådgivningsopgaven for Afvigernes Ø på Livø.
Projektet er noget helt særligt, Livø bærer en stærk og kompleks historie som tidligere hjem for mænd, der blev isoleret fra samfundet – og visionen for opgaven er at genskabe og formidle denne fortælling med respekt, nærvær og relevans.
Vi har arbejdet tæt sammen på tværs af fagligheder for at skabe et projekt, der forener arkitektur, teknik og formidling i én samlet fortælling.
Et sted, hvor restaurering, natur, kultur og oplevelse mødes – og hvor fortidens stemmer får plads i nutidens landskab.
I næste uge afleverer vi vores tilbud, og vi glæder os til at præsentere vores vision for, hvordan Afvigernes Ø kan blive et levende, respektfuldt og inviterende sted – for både lokale, besøgende og historien selv.
Projektet gennemføres med støtte fra Naturstyrelsen Himmerland, Realdania, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden – et stærkt partnerskab, der sammen gør det muligt at bringe Livøs historie til live.
Tak til Naturstyrelsen Himmerland for at give os muligheden for at være en del af denne vigtige fortælling 🌿
#AfvigernesØ #Livø #Naturstyrelsen #Kulturarv #Formidling #Restaurering #Totalrådgivning #Arkitektur #Oplevelsesdesign #luplaupoulsen
Foto kredit: Naturstyrelsen Himmerland