
Stagehøj, Silkeborg
STAGEHØJ ligger på en unik og meget eksponeret grund i Silkeborg. Bygningen er udformet som en H-bygning med dansende volumener, som inddrager omgivelserne og byder folk velkommen. Hovedindgangen artikuleres ved en bro, der leder ind i huset – inspireret af en lysning i nåletræsskoven med en lille skovsø og et LAR-område, som trækker naturen helt ind i bygningen.
Bygningen fremstår som en teglmonolit med dynamiske bygningskroppe i 3 og 5 etager, placeret på en skrånende grøn skråning. Den 5-etagers bygningskrop hæver sig fra landskabet med en åben stueetage. Facaden er levende og rytmisk med vinklinger og additiv vinduesrytme, skyggevirkninger og storskala mønstermurværk. Gavlene bearbejdes med FRAME-princip, der både indrammer og forstærker udsigten.
Multibrugerhuset rummer en central foyer med kunstvæg, lounge og vertikale forbindelser som trapper og elevatorer. Kontoretagerne giver mulighed for varierede arbejdsmiljøer med cellekontorer, teamskontorer, storrum, telefonbokse og møderum. Fælles funktioner og adgang til fællesterrasse er centralt placeret.
Projekt: Stagehøj Kontorhus
Areal: 7.200 m²
Beliggenhed: Silkeborg
Ydelser: Arkitekt, design
Periode: 2023
Status: Skitseprojekt