Brabrand Hus

Boliger og lægeklinik i Brabrand

Brabrand Hus er et kombineret bolig- og klinikbyggeri på Truevej i Brabrand. Projektet rummer 16 boliger fordelt på tre etager samt lægeklinik i stueetagen.

Boligerne er organiseret omkring en central opgang med elevator. De to nederste boligplaner rummer seks lejligheder pr. etage, mens øverste etage er disponeret med fire boliger.

Bygningen er opført i rød tegl med bearbejdet murværk i stueetagen, der markerer basen. De øverste volumener er beklædt med rødbrun metalbeklædning, og altaner og svalegange er udført i galvaniseret og malet stål med mørke værn.

Materialeholdningen er robust og langtidsholdbar med fokus på tegl, metal og en enkel detaljering, der understreger bygningens proportioner og karakter.

Projekt​: 16 boliger , 1 lægeklinik, delvis kælder

Areal: 1.800 m²

Beliggenhed: Brabrand, Århus

Bygherre: Ejendomsselskabet Brabrandhus ApS

Ydelser: Arkitekt, Projekterende Arkitekt

Periode: 2024 – 2026

Status: Under opførelse, forventet færdig 1. april 2026

Totalentreprenør: LPH Byg

Landskabsarkitekt​: Niels Boldt

Ingeniør: Tri-Consult