Christiansfeld Gamle Skole

Projektet Christiansfeld Gamle Skole består af 3 fredede huse, der er transformeret til boliger og 4 nye dobbelthuse ligeledes med boliger.

De 4 nye dobbelthuse ligger på Nørregade i det Unesco fredede verdensarvsområde Christiansfeld og består sammen med transformationen af den gamle skole i Lindegade af i alt 29 almene boliger i varierende størrelser.

​

Vi har haft stor fokus på at arbejde med detaljerne i byggeriet, så de passer ind i byens arkitektur og byggestil og gået til opgaven med stor ydmyghed. Byggeriet er en moderne fortolkning af Christiansfelds byggestil og er opført i gule tegl med et flot recesmurværk ved vinduerne. Tagene har den karakteristiske hældning, man ser i byen og er i røde vingetegl afsluttende med en skorsten. Imellem de 4 nye dobbelthuse, den gamle skole og Brødremenighedens kirke er der skabt et smukt grønt gårdrum omkring det gamle skolegårdstræ, hvor der er plads til ophold for beboerne.

​

Husene er præmieret med Kolding kommunes arkitekturpris i 2021med følgende kommentar:

​

‘en omhyggelig indføjelse af et enkelt og moderne nybyggeri, med stor respekt for Christiansfelds unikke byplan, skala og materialebrug’

Projekt​: 29 boliger

Areal: 2.900 m²

Beliggenhed: Christiansfeld

Klient: Domea

Energiklasse: 2015

Ydelser: Arkitekt

Periode: 2018-2020

Status: Opført

Aftaleform: Totalentreprise ​

Entreprenør: Adsbøll Entreprise

Ingeniør: ​Oluf Jørgensen A/S