Bøgegade, Et nyt bykvarter er på vej

Randersvej x Bøgegade, Aarhus

Et nyt bykvarter er på vej – og vi er arkitekterne bag.
Efter flere års stilstand er der nu grønt lys til at udvikle hjørnet ved Randersvej og Bøgegade til et levende og trygt byområde. Lokalplanen er godkendt – og vi glæder os til at komme i gang!

Vi har tegnet en bebyggelse i varme, rødlige tegl, som kobler sig på områdets eksisterende arkitektoniske udtryk – og samtidig bringer nye boligformer, erhverv og grønne byrum ind i byen.
Med 70 boliger, erhverv i stueetagen og grønne kantzoner, skaber projektet rammer for et hverdagsliv med fællesskab, ro og byliv i øjenhøjde. Arkitekturen trapper ned i skala og forbinder byen med villakvarteret – et greb, der styrker oplevelsen af menneskelig skala og nære møder.

Forventet byggestart: Efterår 2025
Fokus: Tegl, fællesskab, grønne uderum
Samarbejdspartnere: Pilea Finance & Business A/S, Sweco, ARKPLAN