I starten af februar har vi budt velkommen til fire nye kolleger.
Felix Bøje Hansen og Mathias Søndergaard er startet som bygningskonstruktørpraktikanter.
Felix interesserer sig særligt for de tidlige faser i projekterne, hvor idéudvikling og samspillet mellem arkitektur og teknologi er i fokus.
Mathias motiveres af at se idéer blive til konkrete bygninger med brugeren i centrum og arbejder med blik for både helhed og detalje.
Samtidig siger vi velkommen tilbage til Anders Kongsgaard og Kasper Vejsig Hansen, som er startet som bygningskonstruktører. Begge har tidligere været i praktik hos os, og Kasper har desuden de seneste seks måneder været tilknyttet tegnestuen som studentermedhjælper.
Det er en glæde både at byde nye praktikanter velkommen og at ansætte tidligere praktikanter.
På billedet ses fra venstre: Anders Kongsgaard, Mathias Søndergaard, Felix Bøje Hansen og Kasper Vejsig Hansen.
Vi er glade for at have jer med på holdet!