Bebyggelsen er organiseret med boliger i 3 etager ud mod Chr. X’s Vej. Denne fløj danner ryg ud vejen og afskærmer derfor det store grønne gårdrum, hvor der ud mod villaområdet opføres 4 punkthuse. Samtlige boliger udføres efter samme grundprincipper, hvor boligen får lysindfald fra 2 facader. Boligerne har store altaner, der vender mod syd og vest med udsigt ud til det store grønne fællesrum, hvor der er plads til leg og ophold. Gavlboliger udføres med store terrasser hvorfra der er udsigt mod vest ud over Brabrand sø. Boligfordelingen har taget afsæt i varieret beboer sammensætning så der er attraktive boliger for såvel den unge familie som familien der er flyttet fra villaen i det nærliggende område.
Idémæssigt er bebyggelsen udformet som en klassisk parkbebyggelse, der åbner sig til det smukke gårdrum mod vest.
Bebyggelsens moderne arkitektur appellerer til en bred beboer gruppe og vil med sin nedskalering mod villaområdet og opdelte facader fremstå i en nutidig og venlig arkitektur med en komposition af glatte betonfacader samt naturmaterialer med listetækninger og murstens elementer.
Der er tilstræbt et enkelt og robust materialevalg der klinger godt sammen med de grønne flader og de omkringliggende boliger. Boligerne fremstår som lyse markerede betonelementer, der ved anvendelse af markerede bygningsfremspring udført i murstens elementer er skaleret ned, så det visuelt fremstår som mindre enheder. Mod gårdrummet er udfyldning mellem vinduerne delvist udført med listetækning i naturtræ. Listetækning udføres også på facader der begrønnes og hermed giver et venligt og imødekommende indtryk.