gavlhusene eternitten
Gavlhusene er beliggende centralt på Alexander Foss Gade, på Eternitten i Aalborg og er et af de få bevarede bygninger i området. Huset er en af de gamle industribygninger , der tidligere husede Dansk Eternit Fabrik og som nu er forvandlet til 29 boliger med hver deres karakteristika, der tager udgangspunkt i de unikke spor fra de gamle facader. I 2004 lukkede fabrikken, og området har siden gennemgået en spændende transformation, og fremstår i dag som et mangfoldigt og levende byområde.
Vi har tegnet et projekt, der med respekt for historien, har skabt en attraktiv bebyggelse med 29 lejligheder og erhvervslokaler i stueplan.
Bag den historiske facade rejser der sig en moderne bygning, der respekterer den gamle facades materialitet og struktur og som står i kontrast til det gamle hus.