26. november 2023 /
Vi er stolte over at have vundet konkurrencen om at skabe en udstilling i Søndre Pumpe for Naturstyrelsen sammen med Kumulus Agency og Walk Agency
Projektet, der er støttet af Nordea-fonden og Friluftsrådet/Danish Outdoor Council, har til formål at åbne op for forståelsen af pumpestationens funktion og betydning for hele Naturpark Amager, set fra et videns-, historie- og klimaperspektiv. Det udarbejdes i samarbejde med Naturstyrelsen.
Søndre Pumpe er en aktiv pumpestation, der stadig er i fuld drift i forbindelse med afvandingen af det store inddæmmede naturområde. Med åbningen af offentlig adgang til Søndre Pumpe tilføjes et nyt attraktivt destination-punkt til naturparken.
Pumpstationen ligger i Amager Naturpark, der dækker et område på over 3.500 hektar - 11 gange større end Central Park i New York - og forbinder naturen og byen tættere sammen, og fungerer som et samlingspunkt af naturoplevelser, friluftsliv, leg og fordybelse.