30. november 2021/
Vi har fået byggetilladelse på Skovhaven i Fredericia og grunden er nu i gang med at blive byggemodnet.
Projektet består af 136 boliger og varierer fra rækkehuse i et plan til etagebyggeri i 4 etager, organiseret i 3 områder med hver sin identitet.
På den åbne grønning i midten af området, projektets etape 1, bygges 5 større punkthuse i 4 etager med boliger i varierende størrelser. Bygningerne orienterer sig ud mod det store grønne fællesareal med legeplads, træer og plads til aktivitet og ophold. I den sydlige del af området, som også er en del af etape 1, bygges 8 rækkehuse.
Projektet skal DGNB certificeres til guld og er udarbejdet i samarbejde med ArkPlan , Stokvad og Birch Ejendomme.