17. februar 2020/
Vi arbejder på et spændende projekt i Viby J .
Det drejer sig om renovering af et byggeri på Kaj Munks Vej og nybyggeri af 2 mindre huse med i alt 18 boliger på samme matrikel.
Det eksisterende byggeri er fra 50´erne og skal sammen med de nye huse danne en samlet karré, hvor nyt og gammelt får samhørighed - blandt andet i materialer. De gamle facader erstattes således med trælister og skærmtegl ligesom altaner udskiftes til en nyere og mere moderne model. Det nye byggeri opføres ligeledes i gule skærmtegl.
Projektet er udarbejdet i samarbejde med Ejendomsselskabet Kaj Munks Vej AS, Bygherrerådgiver Alekto, LNi Rådgivende Ingeniørfirma og Caspersen Rådgivende Ingeniørfirma.