Boligerne er tegnet som kubistiske bygninger, som ligger som skulpturer i det kommende grønne terræn. Facaderne fremstår som blank mur i gul mursten. Området er kendetegnende ved denne minimalistiske byggestil og rolige veje til både ophold og leg. Arealet foran boligen er anlagt med fliser og carport med redskabsrum og ekstra parkeringsplads.
Boligen har egen privat have med terrasse og på det fælles friareal etableres en naturlegeplads med udfordrende legeredskaber, som også bliver kønne at kigge på. Kvalitetsmaterialer og godt håndværk opleves allerede udefra, hvor facaderne er lavet af gedigne mursten. Der er fliser foran boligen, som leder dig tørskoet ind i boligen ligesom terrassen i haven er flisebelagt. Carporten er lavet af træ og er sortbejdset, som står flot sammen med de lyse gule facader på boligerne.